På nytårstur med Hald Ege Kulturforening
Søndag tager Hald Ege Kulturforening hul på et nyt år, der kommer til at byde på masser af arrangementer.
I morgen søndag 8. januar klokken 13.30 inviterer Hald Ege Kulturforening til foreningens traditionsrige Nytårstur rundt i lokalområdet.
Turen starter ved ved ”Porten” til Videbechs Allé (lige overfor Hessums tidligere købmandsbutik).
Foreningens “skovguide”, skovfoged Steen Bonne Rasmussen, vil tage deltagerne med på tur rundt og plantagen omkring Videbechs Allé. Undervejs på skovturen vil der blive serveret kaffe og kage i det fri.
Alle er velkomne på turen, og tilmelding er ikke nødvendig.
Det er gratis for beboere i Hald Ege at deltage, mens alle andre må slippe en flad tyver.
Arrangementet er det første af en række arrangementer i Hald Ege i anledning af Hald Eges 100 års jubilæum, der finder sted i maj måned
Kommentarer