Kultur

Oplev Det Flyvende Kuffertcirkus på Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro

Foto: Viborg kommune

Lørdag den 2. april starter årets børnekulturaktiviteter på Niels Due Jensens Plads og første optrædende er Det Flyvende Kuffertcirkus.

Det Flyvende Kuffertcirkus optræder med cirkus og gøgl og er sjov underholdning for både børn og voksne. Med små variationer over de samme grundelementer spiller de for lige præcis det publikum, de står overfor og rammer dermed alle aldersgrupper, så alle får en fælles oplevelse.

Forestillingen er en del af børnekulturaktiviteterne på Niels Due Jensens Plads arrangeret af Bjerringbro Byforums Kulturudvalg i samarbejde med Viborg Bibliotekerne – aktiviteterne ligger på samme datoer som Mad- og kunstmarkedet i sommerhalvåret med undtagelse af juli og oktober.

Der er planlagt børnekulturaktiviteter på pladsen flg. lørdage før sommerferien: 2. april, 7. maj samt 4. juni. Efter sommerferien er det 6. august, 3. september samt 15. oktober. Alle dage kl. 11.00, der er fri entré og det bliver en blandet buket af gøgl, musik og teater.

”Kom og oplev Det Flyvende Kuffertcirkus på scenen på Niels Due Jensens Plads lørdag d. 2. april kl. 11.00”, lyder opfordringen fra Dagny Vistisen, Gudenåhuset, og hun tilføjer: ”Skulle vejret vise sig fra sin værste side, rykker forestillingen indenfor i Gudenåhuset”.

Kommentarer