Hvidding

Oplev den oprindelige danske skov i Hvidding Krat

Hvidding Krat er en af landets fredede egeskove. Her kan man få sig en stor naturoplevelse i både fauna og sjældne sommerfugle. Foto: Randers Kommune

I tidernes morgen var hele Jylland dækket af egeskov. Men efter de store skovrydninger, først i bondestenalderen og senere i middelalderen, er der i dag kun meget få steder med oprindelige skov tilbage. Hvidding Krat, der ligger henover grænsen mellem Randers og Viborg kommuner, er et af de få steder, hvor man stadig kan opleve den oprindelige danske egeskov.

Hvidding Krat ligger nord for landsbyen Hvidding på den nordvendte skrænt mod Skalsådalen. Det 84 hektar store egekrat har været fredet siden 1984. Blandt andet af hensyn til sjældne sommerfugle, som er tilknyttet egetræer, skal krattet bevares lysåbent og gerne drevet som i gamle dage som stævningsskov.

En sjælden type

Som blandt andet Tinnet Krat i Midtjylland og Lovrup Skov i Sønderjylland er Hvidding Krat en gammel egeskov på sandsletter med sur jordbund. En naturtype, der er sjælden uden for Jylland.

Stilkegen er den dominerende art. I den lysåbne skov findes der også nød, vortebirk, dunbirk, almindelig røn, bævreasp og tørst, bregner og græsser og planter som bølget bunke, blåtop, almindelig kohvede, hvid anemone, majblomst og skovstjerne.

Egekrattet har fra gammel tid været benyttet til hugst og græsning. For at bevare og sikre muligheden for græsning har det været vejen frem at fortsætte hugsten, så underskoven ikke fik magt og lukkede den lysåbne egeskov. Det meste af Hvidding Krat har været stævnet så sent som under 2. Verdenskrig.

Egesommerfuglen

I fredningsåret 1984 var det især hensynet til den sjældne egesommerfugl, der førte til, at Danmarks Naturfredningsforening ønskede krattet fredet. Egesommerfuglen var dengang kun at finde på en håndfuld lokaliteter i Jylland. Egesommerfuglens sidst kendte levested var Hvidding Krat. Den betragtes i dag som uddød i Danmark.

Skulle en egesommerfuglen mod alle odds blive genfundet i Hvidding Krat, ville det sandsynligvis kræve stævningsdrift i rotation, hvis den igen skulle på vingerne i så stort antal som i 1970’erne. Her havde sommerfuglen sin sidste storhedstid, efter at en del af krattets eg var blevet fældet og havde skudt fra roden.

Her står tiden stille

Mens egesommerfuglen nok for altid er historie, så har Hvidding Krat heldigvis mange andre sommerfugle at byde på.

I egekrattet ved Skalsådalen kan man på den rette tid af året være heldig at se såvel iris, admiral, stregbredpande, citronsommerfugl og rødplettet blåfugl. Ja, det er blot en tredjedel af de sommerfuglearter, der er set på de kanter.

Veksler på kryds og tværs af veje og skovstier fortæller, at her også er vildt i stort tal. Heller ikke ræv og grævling lykkes helt skjule deres tilstedeværelse. Overskudsjorden fra deres gravearbejde har det med at hobe sig op i bunker. Også fugleliv er her også masser af. Fra musvågerne som overvåger krattet fra oven til skovduerne der basker sig vej mellem kronerne og mejser og andre småfugle, som følger skovgæsten rundt på sikker afstand i krattet.

Hist og her prydes underskoven mellem de gamle, stævnede og krogede eg af stedsegrønne enebærbuske, lyng, hindbær og blåbær. Det samme gør faldne grene sirligt dækket af fine, grønne mosser. Det er som tiden står stille og har gjort det siden stenalderen.

Kilde: Randers Kommune

Kort, som anviser ruter i og omkring Hvidding Krat. Illustration: Randers Kommune

Regler for adgang til naturen

  • Offentligheden har som udgangspunkt adgang til at færdes i den danske natur. Der er dog nogle regler, som skal overholdes, når man færdes i naturen.
  • Har du hund med, skal den være i snor.
  • Din opførsel i naturen må ikke være til unødig gene for andre, og du må selvfølgelig heller ikke efterlade affald.
  • Naturbeskyttelseslovens § 22-26 giver retningslinjer for offentlighedens ret til færdsel på strande, i skove, på udyrkede arealer, veje og stier. En forudsætning for at færdes er, at man på lovlig vis kan komme frem til arealerne. Det vil typisk sige, at der fører en vej derhen, eller man kan komme dertil via et udyrket areal.

Kommentarer