Opdatering: Dreng på el-løbehjul blev ramt af bil og kørt på sygehuset
En dreng på et elektrisk løbehjul kørte tirsdag eftermiddag sammen med en bil ud for Langsø Friskole i Vammen.
I går skrev vi i Viborg Netavis, at drengen efter uheldet blev fløjet til sygehuset. Dette er ikke korrekt, drengen blev kørt til Regionssygehuset i Viborg efter sammenstødet med bilen. Helikopteren var alene på stedet, fordi den var tættest på, da anmeldelsen tikkede ind.
Læs her: Dreng på el-løbehjul kørte ind i bil. Blev fløjet derfra med lægehelikopter
Politiet har onsdag morgen oplyst, at der er tale om en 14-årig dreng fra Vammen, som overså sin vigepligt, da han kørte fra Genvejen ud på Haugårdsvej.
Her tørnende han sammen med en bil med en 19-årig mandlig chauffør fra Tjele, som kom kørende på Haugårdsvej med25-30 kilometer i timen.
Ulykken skete lige uden for Langsø Friskole, og skoleleder Torben Knudsen præciserede i et facebook opslag tirsdag, at den tilskadekomne dreng ikke er en af skolens elever. Men ulykken skete netop som eleverne fra friskolen fik fri, hvorfor de blev vidne til det ubehagelige optrin.
Skolen oplyser til Viborg Netavis, at man har derfor har informeret alle forældre og talt med børnene om uheldet.
Vidner har fortalt, at den tilskadekomne dreng ved ulykken pådrog sig blandt andet nogle brud og en hjernerystelse, men at han efter omstændighederne har det godt.
Kommentarer