Bjerringbro

Nyt firma med fokus på at spare energi på maskiner

Artikel fundet i Midtjyllands Avis . Skal redigeres. – og billede fremskaffes – hvis den skal bruges.

Jarl Gorridsen i Ans og Morten B. Madsen i Bjerrimgbro er gået sammen med KSN Industri i Bjerringbro og DS Energy

BJERRINGBRO-ANS Det handler om at spare energi i industrien samt vand og fjernvarme. Helt enkelt.

Den slags er der faktisk mange firmaer, der arbejder med. Men DS Energy er ikke i tvivl om, at man har fundet en niché, der er potentiale i.

– Hvor andre med fokus på at spare strøm og andre ressourcer ser på virksomgheder overrordnet, så går vi helt i detaljen og ser på den enkelte maskine på virksomheden, siger Jarl Gorridsen – kendt som byrådsmedlem for Venstre i Silkeborg Kommune.

Men i dette tilfælde er han erhvervsmand.

Hindrer nedbrud

Han har i flere år drevet selvstændig virksomhed i Ans med salg og markering. Men så var det, at man mødte folkene fra KSN Industri i Bjerringbro.

De havde en idé. Eller mere end det faktisk. De havde know how og udstyr til en ny måde at se på energiforbrug i virksomheder på. Hvor man går helt på den enkelte maskines forbrug og hvor man kan sætte ind, hvis der sker uregelmæssigheder.

– Når en maskine øger sit strømforbrug, så er det som regel fordi der sker noget, der ikke skal ske. Maskinen er på vej til at bryde ned eller den er indstillet forkert eller noget tredje. Ved at overåge maskinerne enkeltvis, så kan man sætte ind, inden det hele bryder ned, siger Jarl Gorridsen. Det rent tekniske ved han ikke så meget om. Det klarer KNS Industri.

Skulle bare med

Men han ved noget om software og om salg. Han var egentlig hos KSN Industri for at hjælpe dem med salgsarbejdet. Men endte kort efter som medejer i det fælles firma, DS Energy, hvor også den tekniske ekspert, Morten Byrial Madsen, er kommet med. Gorridsen og Madsen har hver 25 procent af firmaet.

Firmaet har nu adresse på Knowhowz i Bjerringbro. Og man har fået de første kunder inden for industri og inden for ejendomsselskaber. Her kan de nemlig også give god mening at måle energiforbrug ude på de enkelte stationer, så man kan se om der er afvigelser.

Rettet mod industrien

– Men vi ser industrien som vores primære kunde, siger Jarl Gorridsen.

Systemet er enkelt. Der installeres permanent måling på den enkelte maskine – el, vand, gas, trykluft, varme m.v. – og software fra DS Energy rapporterer maskinens forbrug direkte til virksomheden via en database og en website. Virksomheden har så mulighed for at anlysere forbruget og identificere ureglemæssigheder, ligesom de kan sætte alarmer og overvågning.

Radio-rapportering

Jarl Gorridsen lægger vægt på, at rapporteringen ikke sker via wifi, men via radiobølger. Det betyder, at der ikke sker kludder med virksomhedens IT under målearbejdet.

Der er mange penge at spare, når først man som virksomhed går ind i det her.

Sparer op til 10 procent

– Vi vurderer nøgternt, at der kan spares 5-10 procent på energibudgettet. Og med det energiforbrug, som mange industrivirksomheder har, så bliver det til en del, siger Jarl Gorridsen.

Han er gode muligheder for vækst for DS Energy.

EU bakker op

Det gør EU også.

DS Energy er kommet med i et EU-projekt som en af 10 danske iværktsættervirksomheder – valgt blandt 300. Projektet hedder Scale Up.

Projektet under EU skal skabe netværk og man er valgt ud fra det vækstpotentiale, som man har.

Alene det at være med her vil skabe en masse nye kontakter og dermed vækst for Bjerringbro-virksomheden.

På selve virksomheden skal man ikke være mange ansatte. Men dele af arbejdet vil med tiden blive outsourcet.

Kommentarer