Bjerringbro

Ny sæson af MiniBio i Gudenåhusetstarter

Meld dig til MiniBio i Gudenåhuset den kommende efterårs- og vintersæson i Bjerringbro. Pressefoto

Bjerringbro Biograf og Bjerringbro Bibliotek inviterer igen de 2-6 årige i MiniBio i Gudenåhuset i den kommende efterårs- og vintersæson.

MiniBio i Gudenåhuset starter nu på 4. sæson og som tidligere er det den første tirsdag i hver måned til og med april. Der vises 4-7 film fra Det Danske Filminstitut særligt udvalgt for de mindste børn fra cirka 2 – 6 år.

MiniBio om tirsdagen er især for dagplejebørn og børnehavebørn, men også private, der er hjemme med små børn de pågældende dage, er velkomne.

– Det er et tilbud, som er meget populært og der har i de tidligere sæsoner været fuldt booket til de allerfleste forevisninger. Derfor er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, fortæller Dagny Vistisen fra Bjerringbro Bibliotek, Viborg Bibliotekerne.

Også børnefamilierne får mulighed for at tage de mindste med i biografen, idet der er planlagt to lørdagsforevisninger den 10. november og den 30. marts.

Gratis men husk tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er som nævnt nødvendig til biblioteket på tlf. eller mail – 87873550 eller bjerringbrobib@viborg.dk.

Sæsonstart er den 2. oktober. Alle tirsdage starter filmene klokken 10 og varigheden varierer fra 35-45 minutter i alt. De to lørdage er det klokken 11.00.

Man kan på ovennævnte mailadresse også tilmelde sig et nyhedsbrev, som udsendes cirka 14 dage før med filmprogrammet for den pågældende dag.

Kommentarer