Ekspert inden for veterinær mikrobiologi og fødevaresikkerhed, Karl Pedersen, er nytiltrådt professor ved Aarhus Universitet i Viborg. Karl Pedersen kommer fra en stilling som afdelingsleder i SEGES Innovation, men kaster sig nu atter over forskning i mikrobiologi og den kommende uddannelse af nye studerende på AU Viborg.

Karl Pedersen bor på en landejendom i Mørkøv, en lille by mellem Holbæk og Kalundborg, sammen med sin familie, 10 heste, et par hunde og nogle høns. Med to hjemmeboende børn lidt endnu og alle de dyr er det ikke sådan bare lige at flytte til Viborg-egnen, selvom man har fået noget nær drømmejobbet. Heldigvis skræmmer pendlerlivet ikke Karl Pedersen. Det har han prøvet før.

– Det er svært bare lige at tage dyr og børn med under armen, rykke op og tage af sted. Snart flyver børnene fra reden, og så må vi se. Indtil videre har jeg fundet et pendlerværelse i Viborg. Det er en situation, jeg er vant til, siger Karl Pedersen.

Professoren har tidligere haft ansættelser både i Sverige og Aarhus, mens han boede i Vestsjælland.

I Sverige ledede Karl Pedersen antibiotikaresistensafdelingen på Statens Veterinärmedicinska Anstalt i Uppsala, hvor han blandt andet havde ansvaret for den svenske overvågning af antibiotikaresistens i husdyr og fødevarer. Herefter slog Karl Pedersen til, da han fik mulighed for at tiltræde som afdelingsleder i SEGES Innovation.

Nu hedder eventyret AU Viborg og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab for den nytiltrådte professor, hvor han skal forske i veterinær mikrobiologi og være med til at uddanne fremtidens dyrlæger, når de første studerende i veterinærmedicin melder deres ankomst på AU Viborg i sommeren 2024.

Landbrug og dyr som omdrejningspunkt

En passion for landbrug og dyr har altid været drivkraften bag Karl Pedersens karriere og var årsagen til, at han i sin tid valgte at uddanne sig som dyrlæge på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København.

Det første job efter uddannelsen var i en medicinalvirksomhed, hvor han bidrog til planlægning af kliniske forsøg og teknisk support omkring antibiotikaproduktion.

Derefter skiftede Karl Pedersen karrierevej og vendte tilbage til den akademiske forskning på landbohøjskolen, hvor han fik tilbudt et ph.d.-projekt omkring mælkesyrebakterier og deres kolonisering af tarmen på grise med henblik på at udvikle et probiotika-produkt til at forebygge diarrésygdomme.

Efterfølgende arbejdede han med forskellige projekter omkring bakterielle sygdomme hos husdyr, især fiskesygdomme.

– Det er mikrobiologien, som jeg finder spændende, og jeg endte også med at skrive doktordisputats om en bakterie, der hedder ‘Vibrio anguillarum’. På verdensplan er det den vigtigste sygdomsfremkaldende bakterie hos fisk i saltvand, og her var jeg med til at finde bedre måder at identificere og gruppere bakterierne i forskellige serotyper, hvilket har betydning for vaccinerne, der typisk er serotypespecifikke, fortæller Karl Pedersen.

Tæt på virkeligheden

Herefter gik turen til Statens Veterinære Serumlaboratorium i Aarhus som seniorforsker, hvor han blandt andet var med til at håndtere den daglige bakterielle diagnostik, modtog prøver og stillede diagnoser, samtidig med at han arbejdede på forsknings- og overvågningsprojekter, herunder den nationale antibiotikaresistensovervågning.

– Noget af det, som jeg fandt meget spændende her, var, når der kom prøver ind fra fx en fjerkræbesætning, og jeg skulle stille en diagnose i laboratoriet og finde ud af, hvilken bakterie der var på spil og var årsagen til sygdommen i besætningen. Derefter skulle der laves undersøgelser af, hvilke antibiotika den var følsom overfor for dermed at kunne finde frem til, hvad dyrlægen og landmanden kunne behandle med, siger han.

Karl Pedersen har altid sigtet mod det konkrete og løsningsorienterede i sit arbejde og sin forskning.

– Det har altid været anvendt forskning, diagnostik og rådgivning til myndigheder, dyrlæger og landmænd, som jeg har beskæftiget mig med, og som har haft min interesse, fordi jeg godt kan lide at vide, at mit arbejde gør en konkret forskel, siger Karl Pedersen.

Senere arbejdede Karl Pedersen på Fødevareinstituttet på DTU, hvor han blev leder af Zoonoselaboratoriet. Han tilbragte over 10 år på DTU i forskellige roller, inklusive et professorat i veterinær mikrobiologi på Veterinærinstituttet med fokus på forskning og myndighedsbetjening inden for bakterielle sygdomme hos husdyr, herunder antibiotikaresistens.

Fokus på undervisning og læring

Nu indtager Karl Pedersen en ny professorstilling ved AU Viborg, hvor forskning inden for mikrobiologi fortsat vil være i centrum, men hvor undervisning i forskellige kurser også vil fylde i hans hverdag.

– Jeg kan godt lide at undervise. Jeg kan godt lide kontakten med de studerende, fordi de virkelig brænder for faget. Hvis jeg kan motivere nogle af dem til at skrive deres bachelor- eller kandidatprojekt inden for de emner, jeg underviser i, så ved jeg, at jeg har fanget deres interesse og bidraget til deres udvikling, siger han.

Karl Pedersen ser det som en vigtig opgave at videreformidle en grundlæggende forståelse for bakterielle infektioner til de kommende studerende på veterinæruddannelsen på AU Viborg.

– Bare fordi der er en gris og en bakterie til stede samtidigt, betyder det ikke nødvendigvis, at grisen bliver syg. Det afhænger af forskellige faktorer, herunder grisens alder, immunforsvar, stressniveau og så videre, ligesom hos mennesker. For eksempel hvis grise fravænnes og får en forkert sammensætning af fravænningsfoder, kan de udvikle en tarmflora, der favoriserer væksten af kolibakterier, hvilket kan medføre diarré. Det er komplekse forhold, som jeg har studeret i mange år, og det er meget givende for mig at kunne dele min viden om de forhold med de kommende studerende, siger Karl Pedersen.

Kilde: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug / Kristina Wulff Nielsen