Debat og politik

”Nu er det Hammershøjs tur” – men til hvad?

Jakob Svendsen. Pressefoto

Debatindlæg af Jakob Svendsen, Hammershøj, Fmd. Nye Borgerlige Viborg

Sent onsdag aften i sidste uge landede nyheden om, at Bjerringbro eller Hammershøj skal huse et nyt kommunalt botilbud for beboere beskrevet som, mennesker ”der har brug for pleje døgnet rundt” og, ”som kan være dømt for personfarlig kriminalitet, som vold eller sædelighedsforbrydelser.”

Eller sagt lige ud: kriminelle som endnu ikke er vurderet syge eller farlige nok til at blive idømt forvaring eller tidsubestemt straf.

I bedste ”Take out the trash-stil”, blev nyheden listet ud ad bagdøren en sent onsdag aften, dagen før Kristi Himmelfartsdag, hvor de fleste er på vej på forlænget weekend.

Ligeledes kommer beskeden om det nye botilbud i ly af en anden stor nyhed, som kom ud to dage forinden vedrørende flere nedskæringer på børne- og ungeområdet, blot få måneder efter at 18 lærere blev fyret i kommunen.

Til forskel for meddelelsen om nedskæringerne på børne- og ungeområdet, har nyheden om det potentielle nye botilbud ikke været en stor nok nyhed til TV MidtVest.

”Nu er det Hammershøjs tur”

I november sidste år var der borgermøde i Torvehallen i Hammershøj om netop Torvehallens og andre mødesteder i Hammershøjs overlevelse – i forhold til at samle alle ressourcer i et nyt stort projekt kaldet ”Højdepunktet”, et nyt, moderne idræts- og kulturcenter, som nyder stor lokal opbakning.

Der har ligeledes igennem flere år været et stort lokalt ønske om at få udstykket mange flere byggegrunde i byen, grundet den geniale geografiske placering, med god mulighed for at pendle til job i f.eks. Viborg, Randers, Aalborg, Aarhus, Skanderborg, Herning, Holstebro, Skive eller Djursland, der alle kan nås inden for en time.
Det ville være noget, som virkelig kunne tiltrække nye borgere til byen, give flere børn i klasseværelserne og måske allervigtigst, flere skatteindtægter til kommunekassen.

Det blev på borgermødet flaget op til formanden for Landdistriktsudvalget, Kim Donsgård, der medgav, at man fra kommunes side har stor fokus på Hammershøj, man betragter som en af de byer med det største vækstpotentiale i kommunen. De fremmødte måtte derfor forstå, at ”nu er det Hammershøjs tur”.

Men i stedet for at udnytte området mellem Nørbækvej og Høegsvej til en udstykning a la Høegsvej 2,0, så har kommunen i stedet udpeget et område ca. hundrede meter derfra, som et af to mulige – den anden i Bjerringbro – til at huse et nyt botilbud i kommunen.

Det var nok ikke lige den udvikling, borgerne havde sat næsen op efter på vej hjem fra borgermødet den aften, og man kan da kun sidde tilbage nu og tænke på, hvem der dog vil bygge nye eller købe eksisterende boliger med sådan et botilbud som naboer.

Holder den økonomiske præmis?

Ud over Hammershøj har kommunen peget på Bjerringbro som egnet placering, og borgmesterkandidat og udvalgsformand i social- og sundhedsudvalget, Stine Damborg (K), og næstformand i samme udvalg, Mette Nielsen (S), har begge udtalt, at de har meget svært ved at se andre placeringer end de to nyudråbte.

Set igennem Hammershøj-briller ville det oplagte være at gå i krig mod Bjerringbro, men det er slet ikke mit ærinde; i stedet vil jeg opfordre til at række hånden ud til bekymrede borgere i Bjerringbro og foreslå, at byerne i fællesskab kan se på sagen og komme op med andre løsninger.

Ulempen for Bjerringbro er, at det er en meget større by og derved vil kunne have lettere ved at indlemme de nye borgere i byen. Omvendt er ulempen for Hammershøj, at kommunen allerede ejer den grund i byen, man har i kikkerten, og i forvejen har et presset anlægsbudget.

Præmissen fra de to politikere fra social- og sundhedsudvalget er, at de påstår, at kommunen kan spare 12 millioner årligt ved at hjemtage de 24 anbragte personer, det nye botilbud skal huse. Den præmis vil jeg gerne stille alvorligt spørgsmålstegn ved.

Kommunen har gennem en årrække brilleret med budgetoverskridelser på samtlige større anlægsprojekter, så hvorfor skulle det lykkes denne gang?

Derudover virker det som om, at der er alvorligt kuk i lommeregnere på rådhuset. Det er senest kommet til udtryk ved, at der blot få måneder efter fyring af 18 folkeskolelærere, nu igen skal køres en grønthøster hen over børne- og ungeområdet på skrivebordet hos en anden borgmesterkandidat, Kathrine Rohde (V).

Tilbage i 2021 og 2022 ansatte man flere socialrådgivere, men fyrede dem igen i 2023, da ansættelserne ikke gav det ønskede resultat.

Det er altså ikke noget, der imponerer borgerne uden for rådhusets mure, hvor vi er mange, der undrer sig over, hvad alle de mange administrative medarbejdere egentlig får tiden til at gå med.

Viborg Kommune har i de senere år, ligesom flere andre kommuner på landsplan, generelt ansat flere og flere kolde hænder, imens der fyres varme hænder i den anden del af butikken.

Helt konkret mener jeg, at der siden fyringen af de 18 lærere i februar er ansat to nye chefer, og der ledes på nuværende tidspunkt efter en ny direktør.

Hvor mange penge kunne der ikke spares ved at skære 10 procent af stillingerne på rådhuset. Og så i stedet bruge pengene på kernevelfærd og udvikling af landdistrikterne?

Følelsen herude på landet er, at vi kan få solcellerne, vindmøllerne, biogasanlæggene, minkgrave, jord fra Nordic Waste og nu senest fængsler og tvivlsomme botilbud, mens Viborg får gratis koncerter og for 5 mio. kr. spa og wellness ved svømmehallen.

Kan trygheden i vores by bevares?

Den årlige byfest i Hammershøj er i fuld gang, og som borger i byen kan man sætte spørgsmålstegn ved, om de værdier og fællesskaber, som i dag er kendetegnet for vores by, fortsat vil kunne bevares med sådan et botilbud, politikerne ønsker at opføre, som nabo?

Hammershøj er i dag bygget på tillid og sammenhold i et miljø, hvor vi passer på hinanden, således at børn kan færdes frit på hele festpladsens område uden skarpt opsyn af forældrene. Samt at både unge og ældre kan færdes frit i hele byen, og forældrene kan gå trygt i seng om aftenen, velvidende at deres børn og unge nok skal komme trygt og sikkert hjem i løbet af natten.

Det er en kultur og en tryghed som denne, der gør, at mange ønsker at bosætte sig i en landsby som vores.

Det vil vi gerne bevare og udvikle – og det bidrager et bosted for kriminelle i vores lokalområde ikke til!

Kommentarer