Kultur

Nostalgisk koncert med store ELO-hits – kun få billetter

Phil Bates & Band spiller musik fra hæderkronede Electric Light Orchestra. Pressefoto

ELO-fans kan godt begynde at glæde sig. 14. juni får Viborg besøg af Phil Bates, der var medlem af  ELO Part II, som giver sammen med sit band giver koncert i Vibocold Arena.

Et af de største navne i international pop- og rockmusik i 70’erne og 80’erne var ELO – Electric Light Orchestra – der spillede symfonisk rock af den potente slags med hvinende violiner og heftige guitarer.

De store hits fra dengang som for eksempel “Roll Over Beethoven”, “Mr. Blue Sky” og “Evil Woman” kan du nu høre eller genhøre ved en nostalgisk koncert med Phil Bates & Band i Vibocold Arena fredag den 14. juni.

Phil Bates, der både synger og spiller guitar i bedste ELO-stil, var medlem af begge de to bands, ELO Part II og The Orchestra, som efterfulgte det oprindelige Electric Light Orchestra, da dette band var blevet opløst.

Tinghallen arrangerer koncerten. Der er kun få billetter tilbage. Vil du sikre dig en af dem, så er der billetsalg på tinghallen.dk. Fysiske billetter kan købes hos Tinghallens billetkontor, som midlertidigt er placeret hos Meny Frost i Sct. Mathias Centret.

Kommentarer