Viborg By

Norsk interesse for Viborgs julemarked

Jul på Nytorv 2017. Foto: Maagaard Photo

Norsk kvindemagasin vil lave en guide om julemarkeder i Europa og Viborg er med i opløbet!

I december 2017 arrangerede VisitViborg en pressetur for en håndfuld norske journalister.

Journalisterne var meget imponerede og skrev efter besøget at der var en flot sammenhæng med shopping området, som var medvirkende til at Viborgs julemarked fremstår unikt og indbydende.

Derfor blev journalisterne af gode grunde inviteret til Viborg for at vise dem det flotte julemarked, den gamle bydel og shopping området, mens de kunne se det ved selvsyn.

Parade med Julemanden, Julekonen og, Viborgs Vægtere i spidsen. Foto: Maagaard Photo

– Det var helheden der blev præsenteret, netop for at få det bedste resultat ud af det. Nu er der så kommet en henvendelse fra de norske kontakter, fordi et kvindemagasin i Norge vil lave en guide til julemarkeder i Europa. Det er da ret flot efter det første år med nyt design af julemarked på Nytorv, fortæller en begejstret turistchef, Charlotte Kastbjerg.

I samarbejde med Viborg Handel er flotte billeder og faktuelle informationer om Viborg som juleby videregivet til magasinet.

Maagaard Photo har taget nogle fantastiske flotte billeder fra sidste års juleby. Sammen med beskrivelse af hvad gæsterne kan forvente af oplevelser på torvet, håber VisitViborg, at det er medvirkende til at der er nogle nordmænd, som finder vej til Viborg i julemåneden.

– Det unikke ved julemarkedet er at det er lokale kvalitetsprodukter, boderne er designet lokalt og det er lokale stolte producenter, som får glæde af det store arbejde, det er at sætte et så flot julemarked op. Det skaber et pulserende handelsliv til glæde for alle, både butikkerne i gågaden, dem der ejer bygningerne og alle spisestederne, stemmer handelschef Halle Sørensen i.

Efter planen skal årets julemarked på Nytorv holde åbent fra den 30. november til 23.
december.

Kommentarer