Læserbrev af af Mette Nielsen (S) folketingskandidat og byrådsmedlem i Viborg Kommune

Dagene i december flyver afsted, og julen nærmer sig. Julen er fyldt med glæde, forventning, hyggelige sammenkomster og fællesskab. Men julen er også for nogen smertens tid, hvor tanker og følelser kommer tæt på, hvis du har mistet nogen, som stod dit hjerte nær, og som havde en særlig betydning for dig. Julen er fyldt med følelser og minder om alt det, som ikke er, eller ikke var.

Måske har sygdom og dødsfald været noget, som du har måttet stifte bekendtskab med, så du går julen i møde med sorgen som følgesvend, og for andre kan det være en skilsmisse eller ensomhed, som er en del af julen. Alt det kan hverken materialisme eller fine gaver i fint papir ikke ”kurere”.

Derfor skal vi huske på, at give plads til, at der er mange måder, at komme gennem julen på. For en del er det heller ikke selvfølgeligt, at have penge til hverken julemad eller gaver til sine egne børn. Jeg har i en del år, mens jeg har været politiker, været inviteret med ned i mødrehjælpen til julehjælpsuddelingen i Viborg. Det har berørt mig dybt hvert eneste år, når jeg har set både tårer og taknemmelighed i øjnene på dem, som skulle hente deres julehjælp. Der er ingen tvivl om, at der på sådan en dag falder en stor sten fra julehjælpsmodtagernes hjerte.

Hvert eneste år til jul kommer jeg til at tænke på Søren Bruuns citat: Ingen bør gå i skole, på arbejde eller i hundene uden at have nogen at kysse farvel.

En talemåde siger: Ensomhed er et godt sted at besøge, men et trist sted at slå sig ned. En anden talemåde siger: At sorgens fugle ikke skal bygge rede i dit hår.

At have et rigt og et stærkt samfund forpligter. Til at give plads. Til at tænke sig om. Til at række ud. Til at byde ind. For julen er hjerternes fest.