Narkopåvirket på Fristruphøjvej
En 25-årig ung mand, som Viborg Politi kender særdeles godt, havde i går eftermiddag klokken 14.15 dristet sig ud at køre på Fristruphøjvej. Han var temmelig påvirket af flere forskellige slags narkotika og havde heller ikke generhvervet sit kørekort efter sidste gang, han fik det taget. Det var derfor ikke en del af planen, da politiet standsede ham. En narkometertest slog positivt ud for både cannabis og diverse former for opium, så manden måtte følge med på politistationen for en blodprøve og flere forskellige sigtelser.
Kommentarer