Bjerregrav

Nabo overraskede maskerede tyve ved højlys dag

En nabo, der var ude at trække lidt frisk luft på Udsigtshøjen i Bjerregrav lørdag formiddag, spærrede øjnene op en ekstra gang, da han så den gæst, der var på vej ud af huset ved siden af – en maskeret mand, der slæbte en lampe ud til en hvid kassevogn parkeret på vejen. På kassevognen stod “JS Byg”.

Han tilkaldte straks politiet, men inden de ankom, forlod kassevognene stedet. Naboen satte efter, men mistede kontakten med den hvide kassevogn omkring Møldrup. Den blev senere fundet i Hobro, hvor den hørte hjemme – leveret tilbage til JS Byg, hvor den var stjålet.

Fra huset på Udsigtshøjen forsvandt fire ægge-stole og ph-standerlamper.

Kommentarer