Viborg By

Mød piratjægeren Henrik Christensen

Hør Kaptajnløjtnant Henrik Christensen fortælle om hans jagt på pirater i Afrika. Pressefoto

Kaptajnløjtnant Henrik Christensen fortæller sin personlige beretning om jagten på pirater ved Afrikas Horn på Hovedbiblioteket i Viborg den 18. september klokken 19.00.

Kom helt tæt på i kampen mod pirater ved Afrikas Horn, når Henrik Christensen fortæller om livet som piratjæger på Søværnets skibe og helikoptere ved Somalia.

Henrik fortæller med afsæt i sin bog ”Piratjæger” blandt andet om sømændene Søren og Eddys tilfangetagning, og kampen for at befri de to danskere. Hvad løber der igennem hovedet, når han står ansigt til ansigt med piraterne? Hvilke følelser strømmer igennem ham i det øjeblik Søren og Eddy bliver befriet og hvilke personlige konsekvenser har det haft for ham at være udsendt på denne mission?

Kom og hør en førstehåndsberetning, set fra forsædet af en Lynx helikopter, fortalt af Henrik Christensen.

Foredraget er en del af efterårets Viden i Hverdagen foredrag, som i dette efterår sætter fokus på det at rejse ud og gøre en forskel. Foredragene arrangeres i samarbejde med Viborg Stifts Folkeblad.

Det er den 18. september klokken 19.00. Der er fri entré og ingen tilmelding nødvendig.

Kommentarer