Viborg By

Mette Nielsen genvalgt som folketingskandidat i Viborg Østkredsen

Carsten Dalsgaard, Mette Nielsen, Jens Frederiksen og Poul Sørensen. Fremsendt foto

Mandag aften blev der afviklet kreds generalforsamling i Viborg Øst Kredsen – som er en del af Vestjyllands Storkreds. Her noterede man sig blandt andet at Socialdemokratiet i området er blevet større end Venstre. Og så genvalgtes Mette Nielsen, Klejtrup som kredsens folketingskandidat.

Der var et stort fremmøde til generalforsamlingen i Socialdemokratiets Østkreds i Viborg, hvor optimismen er stor i forhold til det kommende folketingsvalg. Blandt andet fordi partiet i Vestjyllands Storkreds ser ud til at have vokset sig større end Venstre i kredsen.

Mette Nielsen blev genvalgt som folketingskandidat for fjerde gang, og til det siger kredsformand Carsten Dalgaard Poulsen:

– Socialdemokratiet Viborg Øst kredsen har siden, at vi valgte Mette Nielsen som folketingskandidat for 3 år siden haft en meget aktiv og seriøs folketingskandidat. Det er vi selvfølgelig meget glade for. Socialdemokratiet håber på et bedre valg i Viborg-området og på landsplan ved det kommende folketingsvalg, og det er vi overbevist om, at Mette Nielsen kan bidrage til. Vi har et klart håb om, at Mette Nielsen kan opnå valg, Viborg området har brug for nye kræfter på Christiansborg.

Mette Nielsen er glad for genvalget og for den opbakning hun får til sin kampage.

– Jeg har en fantastisk opbakning fra rigtig mange aktive S-medlemmer, fra alle partiforeningerne og fra min kredsformand, som er virkelig aktiv! Derudover  får vi løbende flere og flere frivillige både internt i partiet, og fra mennesker som blot er frivillige, og som gerne vil bidrage for at det lykkedes for mig, at blive valgt til folketinget. Det er jeg virkelig meget glad for, siger hun.

Jeg er meget glad for, at jeg for fjerde gang er blevet valgt som folketingskandidat i Viborg Øst Kredsen. Jeg vil gøre mit allerbedst for, at vi får en ny regering, og jeg glæder mig i den sammenhæng selvfølgelig over meningsmålingerne, som er særdeles positive i vores område, og de bedst i mange år, og de viser, at vi får et ekstra socialdemokratisk mandat i vores storkreds! Og vi er simpelthen blevet større end Venstre – her i ”Venstreland” – det er altså ret stort! Det er den bedst tænkelige start at få, som første gangs opstillet kandidat til folketingsvalget, og selvfølgelig giver det ”ekstra energi” til at føre en aktiv valgkamp. Jeg har ført valgkamp længe – meget længe rent faktisk – og jeg er selvfølgelig helt klar til at give den en ekstra skalle, når valget udskrives, med andre ord: føre valgkamp 24/7, lyder meldingen.

På generalforsamlingen blev Carsten Dalsgård blev genvalgt som formand. Jens Frederiksen blev genvalgt som kasserer, og så blev Poul Sørensen valgt som nyt medlem til bestyrelsen.

Kommentarer