Debat og politik

Mennesket skal altid komme først!

Debatindlæg af Mette Nielsen (S). Byrådsmedlem i Viborg Kommune og folketingskandidat.

Ja nemlig – ja! Selvfølgelig er det den enkelte borgeres behov for støtte, der skal vurderes, og danne baggrund for hvilken støtte der ydes! Og altså ikke hvor billig/ lille en støtte indsats, der kan ”slippes” af sted med at give i hverdagen!

Som tidligere socialudvalgsformand og med mange års arbejdserfaring inden for socialområdet, så glæder det mig, at det er det enkelte menneskes støttebehov, der skal danne baggrund for, hvilken hjælp der tilbydes til det enkelte menneske, alt andet vil også være helt ude i skoven!

Ifølge Ankestyrelsen er det i dag (25. juni, red.) kommet frem, at der er ulovligt, at kommuner betaler konsulenter resultatløn for at hjælpe med at finde besparelser i udsatte borgeres konkrete sager.

Vores social- og indenrigsminister Astrid Kragh udtaler, at de sager, hvor det er sket, gå om! OG genvurderes – det er jeg rigtig glad for.

Jeg er helt enig med ministeren, når hun udtaler, at: ”Det er godt, at Ankestyrelsen her slår så klart fast, at hensynet til økonomien ikke må stå over hensynet til det enkelte menneskes behov for hjælp,” siger Astrid Krag (S)

Ankestyrelsen slår i sin udtalelse først og fremmest ned på de 24 tilfælde, hvor samarbejdet er baseret på et såkaldt no-cure-no-pay-princip, hvor konsulenternes honorar afhænger af, om der opnås besparelser. Tænk sig at en konsulents løn afhænger af, hvor meget der kan spares på mennesker med behov for at FÅ hjælp. Konsulenterne har jo en økonomisk interesse i at tjene mest muligt – og det gør konsulenten ifølge Ankestyrelsen inhabil. Derudover over har jeg det ”meget svært med”, at man mener, at det er en god ide – at betale nogen for at spare på hjælpen til de svageste. Godt der er sat en stopper for det!

Kommentarer