Mandlig bilist død efter hjerteanfald
Den mand, som i aftes kørte galt i Hammershøj som følge af et hjertestop, døde i nat efter endnu et slagtilfælde.
Politiet bekræfter her til morgen, at det var et hjertetilfælde, som fik en 70-årig mand til at køre galt i Hammershøj onsdag aften kort før klokken 20.
Manden, som kommer fra Tjele-egnen, kom i aftes kørende igennem Hammershøj i østgående retning, da han pludselig får et slagtilfælde.
Bilen svinger til venstre tværs over vejen, kører igennem en hæk og lander på parkeringspladsen ved kirken.
Læs også: Dramatisk biluheld i Hammershøj – mand fik hjertestop
Tililende borgere ringer 112 og yder førstehjælp til manden, der er på det tidspunkt er helt livløs, indtil ambulance og lægebil når frem kort tid efter.
Manden genoplives og køres først til Viborg, hvor han lægges i respirator. Han overføres efterfølgende til hjerteafdelingen i Skejby, hvor han afgår ved døden omkring klokken 02.30, oplyser politiet.
De pårørende er underrettet.
Kommentarer