Mamma Mia! Der er halvandet år til forestillingen, men nu kan du købe billetter
Den populære musical, som har gået sin sejrsgang verden over, er blevet oversat til dansk. Først i maj 2020 kommer forestillingen til Viborg, men allerede nu kan man bestille billetter.
Musicalen Mamma Mia, som er baseret på Abbas populære sange, er med mere en 60 millioner solgte billetter, og en omsætning på godt to milliarder dollars blandt de største musical-successer de seneste 20 år.
Når Mamma Mia kommer til Tinghallen i Viborg, bliver det i en dansk version med danske udgaver af Abba-sangene – oversat af Anne Linnet og med danske skuespillere.
Man skal dog ruste sig med tålmodighed, det sker nemlig først til maj i 2020. Til gengæld kan man allerede nu sikre sig en af de gode pladser til forestillingen, billetsalget er nemlig lige gået i gang, og billetter kan købes her.
Mamma Mia handler om den unge Sofie som på sin bryllupsdag sætter sig for at opklare, hvem der er hendes far. Det bringer tre mænd fra moderens fortid tilbage til den græske ø, hvor brylluppet skal foregår, og hvor de tre “kandidater” alle har været med moderen 20 år tidligere.
Forestillingen har været vist som biograffilm med blandt andre Merrild Streep og Pierce Brosnan i nogle af de fremtrædende roller.
Kommentarer