Rødding

Lysfest i Lokalbrugsen fredag klokken femten

Rødding Lokalbrugs har fået doneret nye, flotte loftslys. DEt fejres med en lysfest fredag eftermiddag. Foto Viborg Netavis

Lokalbrugsen i Rødding har fået doneret nyt lys i loftet senere i dag fredag fejres det med en lysfest.

Fredag  8. juni om eftermiddagen fejres Brugsen, at de har fået nye loftslys.

Brugsen har gennem længere tid haft problemer med lyset, da lysstofrørene kun holdt kort tid i de gamle armaturer, og de slugte tilmed en masse strøm.

2 store pengedonationer på i alt 15.000 kroner fra henholdsvis Martin Brorson Nielsen og Røddings erhvervsklub REK, gjorde det imidlertid muligt at indkøbe nye energibesparende lys, som samtidig betyder en månedligbesparelse på 1.200 kroner. Penge som i første omgang bruges på at afdrage de yderligere 15.000 kroner, som lyset har kosten, og som siden hen vil betyde en væsentlig besparelse på driften.

En gruppe af frivillige fra Brugsens venner brugt tre aftener på at få loftet malet, inden det nye lys blev sat op tirsdag i denne uge.

Brugsens venner er en forholdsvis ny gruppe af borgere, som byder ind med hver deres kompetencer i Brugsens dagligdag. En dagligdag som i øvrigt skildres i TV Midt/vest programmet – ”Liv i Brugsen”, sendt første gang d. 4. juni.

Uddeler Trine Kjeldsen og bestyrelse takker for henholdsvis donationer og arbejdsindsats, og glæder sig dagligt over den oplyste butik.

Lysfesten starter klokken 15, og fejres med smagsprøver og gode tilbud rundt i butikken.

Kommentarer