Lokalt engagement og lokalt talerør
Debatindlæg af Per Møller Jensen (S), borgmesterkandidat.
Jeg oplever gennem mange snakke og deltagelse i mange møder et stort engagement i mange lokalområder i kommunen. Man ønsker en god udvikling og et velholdt lokaleområde – og et varieret kultur- og idrætsliv. Og man har fra flere sider betonet, at man ønsker en ligelig udvikling mellem land og by i Viborg Kommune.
Fra byrådets side lytter vi – og er enige om, at vi skal have et Landdistriktsudvalg i den kommende byrådsperiode med særlig opmærksomhed på udviklingen udenfor Viborg – og med selvstændig økonomi til blandt andet at understøtte lokalt engagement og initiativ.
Samtidig er det vigtigt med et lokalt talerør i Viborg Byråd fra lokalområderne.
Ser vi på ’gamle’ Ørum Kommune, vil jeg henlede opmærksomheden på, at vi fra socialdemokratisk side har to gode kandidater, nemlig Birthe Harritz og Karina Sørensen, som begge vil være gode lokale talerør.
Jeg ønsker alle en god valgdag.
Kommentarer