Tjele

Lions Tjele sælger tulipaner i kampen mod misbrug

Hvis man køber en buket tulipaner af Lions Tjele støtter man blandt andet kampen mod misbrug blandt børn og unge. Modelfoto: Pixabay.com

Foråret er lig med Lions Club Tjeles tulipansalg, og vil du glæde et familiemedlem, en ven, medarbejder eller andre, kan en buket tulipaner være en glimrende forårshilsen. 

Salget af tulipaner sker til fordel for kampen mod misbrug blandt børn og unge, herunder også mobning og deraf følgende vold og kriminalitet, og hele indtjeningen fra tulipansalget går direkte til dette indsatsområde. 

Lions Club Tjele kontakter i denne tid potentielle købere af buketter, men man kan også selv bestille tulipaner hos Lions ved at sende en sms på 60 64 30 72 med angivelse af antal buketter samt oplysning om adresse.

En buket med 10 tulipaner koster 100 kroner, og så bliver den leveret lige til døren onsdag den 31. marts.

Kommentarer