Lejebolig i Viborg

Leder du efter en lejlighed, studiebolig eller et hus til leje? I Viborg findes der et bredt og varieret udvalg af lejeboliger, som passer til ethvert behov. Viborg er en yderst populær by at bosætte sig i, da byen ligger centralt i det midtjyske og har gode muligheder, når det kommer til både uddannelse og job. Byen har en gammel historie og byder derfor på liv og sjæl, når man bevæger sig rundt i gaderne. Der findes mange forskellige boligkvarterer i Viborg, som alle har hver deres charme og kendetegn. Der er altså mange gode grunde til at finde en lejlighed i Viborg.  

Fakta om Viborg

Viborg er en af Danmarks ældste byer, og har derfor en lang og rig historie. Byen er især kendt for sin smukke domkirke, placeringen ved Hærvejen samt de skønne naturomgivelser. Især Viborgsøerne er et udsøgt udflugtsmål både når det kommer til badning og gåture. Byens centrum byder på et væld af butikker, lige fra store kæder til små specialforretninger. Byen har ca. 40.000 indbyggere, og navnet Viborg betyder “det hellige sted på bakken”. Viborg Kommune er arealmæssigt landets andenstørste, og der bor ca. 97.000 mennesker i kommunen. Der findes derfor en lang række mindre landsbyer rundt om selve byen, hvor der ligeledes er rig mulighed for at bosætte sig. 

At bo i Viborg

Viborg byder på gode muligheder inden for uddannelse. Således findes der to almene gymnasier i byen, samt et HTX, HF og HHX gymnasium. I byen er der otte folkeskoler, og det er altså en attraktiv by for børnefamilier. VIA University College udbyder to professionsbachelorer i byen, hvor du kan læse til pædagog eller sygeplejerske. I Viborg udbyder VIA ligeledes som det eneste sted i landet en professionsbachelor i animation. I forhold til transport ligger Viborg dejlig centralt placeret, og der er gode muligheder for at komme rundt med tog og bus. Er du i bil er det let at komme rundt til de store, omkringliggende byer. Er man til kulturoplevelser er Viborg det rigtige sted at bosætte sig. Her findes flere museer, spillesteder og kongrescentre, og det er også muligt at udforske byens gamle kvarterer i centrum. I forhold til erhverv findes Region MIdtjyllands største regionshospital i byen, hvor der er ca. 2900 ansatte. Der er også mange jobmuligheder inden for detailhandel i den gamle, historiske by på den jyske højderyg. 

Kommentarer