Viborg By

Landbrugsskole får 100.000 til haveprojekt

Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg.

Nordea-fonden har ydet Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg 100.000 kroner. Pengene går til et projekt – Haver til Maver – for skolebørn – som gerne skulle få bedre indsigt i landbrug og vælge en grøn uddannelse.

– Vi vil lave et sted, hvor den næste generation kan lære noget om miljø, natur, råvarer og bæredygtighed, og det kan de gennem Haver til Maver. Vi synes, vi har et stort ansvar for, at børn lærer, hvor tingene kommer fra, og jeg er ikke i tvivl om, at lærerne ude på skolerne kan se, det er en rigtig god ide, siger Liselotte Puggard, projektkoordinator på skolen.

Skolen laver en stor have på grunden ned mod Nørresø. Her kan 4. og 5. klasser får tildelt et stykke jord, som de kan passe.

– Det skal hjælpe os til flere elever i fremtiden, for det er vigtigt for Danmark, sagde forstander Lars Møgelbjerg Andersen, da skolen modtog pengene.

Kommentarer