Debatindlæg af Arne Friis Hansen, Enrico Dalgas Vej 9, Sparkær, 8800 Viborg.

Vi bliver lovet guld og grønne skove af solcelleudviklere og politikere, som synes, at solcelleparker er en god ide. De anvender argumenter som ikke alene tilgodeser miljøet, men også fremmer biodiversiteten og naturen.

På et borgermøde i Sparkær i efteråret 2024 måtte fremmødte lægge øren til flere særdeles opportunistiske indlæg fra udviklere og politikere. Det ville fremdeles vrimle med sommerfugle, insekter og fugle i kommende solcelleparker, og formanden for Klima- og Miljøudvalget i Viborg proklamerede frejdigt, ”at vi skulle bruge jorden 140%. Solceller foroven og natur underneden”.

Inkarneret vrøvl uden hold i virkeligheden.

Ved besigtigelse af solcelleparken ved Kvosted den 3. juni kl. 11 om formiddagen kunne en meget ringe/manglende biodiversitet konstateres. Solcelleparken er anlagt i 2022, arealet er tilsået med rajgræs og hvidkløver, som også totalt dominerer tre år efter. Får afgræsser arealet.

Ved to låger kunne der ses enkelte urter: musekugleurt og agertidsel. Under et panel stor nælde (hvor fårene skider) Ingen sommerfugle, ingen svirrefluer, ingen insekter. Ingen blomstrende planter (primo juni er højsæson for blomstring) og derfor intet insektliv. Ingen jordkrybende insekter. Ingen muldvarpeskud. Muldvarpen er en god indikator for insektliv i jorden.

Ligeledes kunne det konstateres, at solcellerne står så tæt, at stort set intet sollys rammer jordoverfladen. Mindst 80% af arealet lå i skygge. Vel at bemærke den 3. juni ved middagstid. Efterår, vinter og forår er tilskygningen naturligvis endnu højere.

Solcellepanelernes tilstedeværelse ændrer mikroklimaet i deres umiddelbare omgivelser. Panelerne absorberer sollys og skaber skygge, som ændrer temperatur- og fugtighedsforholdene i området. Disse ændringer stiller særlige krav til de arter, der opholder sig i området, hvilket fører til tilpasningsproblemer eller migrationsbehov. Planter, insekter og dyr forsvinder. Et græsørkenlandskab med industrianlæg på.

Alligevel påduttes vi lovende ord og farvestrålende propagandisktiske prospekter om solcelleparkernes fortræffeligheder og den blomstrende biodiversitet under solcelleparkerne. Alt sammen udviklet af solcelleudviklerne og skrivebordsbiologer.

Et notat fra Klimaministeriet viser, at solceller om få år kan fylde op mod 24.500 hektar af landjorden herhjemme. Det svarer til de fire største danske skove tilsammen. Eller det dobbelte af Samsø. Det får en af landets førende eksperter i biodiversitet, professor i makroøkologi Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, til at råbe op.

»Der er ingen biodiversitet af betydning på en solcellemark,« slår han fast. Carsten Rahbek er foruden sin professorstilling medlem af Biodiversitetsrådet.

Det er på tide, at politikere, embedsfolk og energiudviklerne lytter til forstandige mennesker med indsigt.

Eller blot tager turen til Kvosted solcellepark eller for den sags skyld andre solcelleparker.