Bjerringbro

Lærkevej 20 er blevet sendt på tvangsauktion

Bjerringbro: Boet efter Vagn Evers Mikkelsen har sendt ejendommen Lærkevej 20 i Bjerringbro på tvangsauktion.

Ejendommen Lærkevej 20 er beliggende på en lukket villavej i Bjerringbro tæt ved skole med videre. Huset der har et bebygget areal på 103 m², er opført i 1958 og om-/tilbygget i 1981, har ydervægge, der fremstår skalmuret med gule teglsten. Taget er belagt med bølgeeternitplader. Husets vinduer er trævinduer med termoruder af varierende alder. Husets gulve er en kombination af vinylgulve, tæppebelagte gulve, klinkegulve og betongulve. Husets lofter er en kombination af panellofter, rustiklofter og ludrustiklofter.

Huset indeholder: Baggang. Spisekøkken med ældre inventar. Forgang med vindfang. Badeværelse med lyse klinker og gulv og vægge, bruseniche og bordarrangement. Værelse. Gennnemgangsværelse. Soveværelse. Spisestue. Stue med brændeovn og udgang til overdækket terrasse. Mindre depotrum. Mindre baggang med udgang til haven. Der var følgende hårde hvidevarer; keramisk komfur og emhætte, opvaskemaskine og køle/fryseskab.

Ejendommen er generelt i mindre god vedligeholdsmæssig stand. Vinduerne trænger til vedligeholdelse. Skorstensinddækningen trænger også til vedligeholdelse. Der er på det ene værelse synlige samlinger mellem gibspladerne. Væg mellem soveværelse og værelse virker ustabil. Der er en revne i stuen under vinduet. Der er revnede fliser/fuger i badeværelset.

Grunden er på 1.000 m². Udenomsarealerne består af en flisebelagt indkørsel, en overdækket terrasse og et haveanlæg med græsplæne og beplantning.

Der er til ejendommen en garage og et udhus samt et brændeskur. Brændeskuret er ikke registreret i BBR.

Ejendomsværdien er sat til 950.000 kroner, heraf grundværdi 333.500 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 20. september klokken 09:00 ved Retten i Viborg

Kommentarer