Kvindelig løber mødte naturist på cykel
En kvindelig løber har anmeldt nøgen cyklist for blufærdighedskrænkelse.
Onsdag eftermiddag ved 16-tiden var en kvinde ude at løbe en tur ved Tangeværket tæt på Bjerringbro, da hun bliver overhalet af en mandlig cyklist.
Ved første øjekast opfatter den kvindelige løber, at manden cykler i bar overkrop, men da han vender om og cykler den anden vej i mod hende, opdager hun, at manden alene er iført cykelhjelm, solbriller, strømper og sko.
Kvinden kontakter efterfølgende politiet og anmelder cyklisten for blufærdighedskrænkelse.
En anmeldelse, som politiet dog ikke umiddelbart vil reagere på, da manden ikke forsøgte at skabe kontakt til kvinden
Manden beskrives som værende 40-50 år gammel, og var altså ikke iført andet end cykelhjelm, klare cykelbriller, sorte strømper og cykelsko.
Kommentarer