Debat og politik

Kristian Pihl, vil du også give Roundup til regionerne?

Debatindlæg af Mette Nielsen (S), folketingskandidat og byrådsmedlem i Viborg Kommune.

Vores statsminister Lars Løkke vil lukke regionerne, og det har han fået DF´s Kristian Thulesen Dahls opbakning til.

Samtlige af Venstres regionsrådsmedlemmer har skrevet et brev til Lars Løkke, og sagt fra over for hans idé. Den tidligere V-gruppeformand Søren Gade har også i skarpe vendinger kritiseret forslaget.

Det er bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke giver Roundup til sin egen idé, hvor 271 kommuner blev til 98 kommuner, og 14 amter blev til 5 regioner. Det er almen kendt, at det var Lars Løkke – som indenrigs- og sundhedsminister – der havde hovedrollen både bag forslaget og gennemførelsen af den store centralisering i form af strukturreformen.

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet vil bevare regionerne, ansætte 1000 flere sygeplejersker, fordi der løbes ALT for stærkt – hver eneste dag – på de danske hospitaler. Derudover vil S tilføre 53 milliarder kroner til sundhedsvæsnet i perioden fra 2019-2025.

Det er alt sammen noget, som positivt ville kunne mærkes her i Viborg.

Kristian Pihl Lorentsen: hvor er du henne i denne debat? og hvad mener du: Er du enig med din partiformand og statsminister Lars Løkke i, at regionerne skal lukkes? Tavshed er også et svar.

Kommentarer