Kristian Lilholt Trio giver koncert i Vorde kirke
I forbindelse med kunstugerne i Hjarbæk er der arrangeret koncert med Kristian Lilholt Trio i Vorde kirke.
Onsdag 2. august klokken 14.30 er der lagt op til en stor musikoplevelse i Vorde kirke.
Det er Hjarbæk Kunstforening, der i forbindelse med kunstugerne har arrangeret koncerten med Kristian Lilholt Trio, som altid vækker stor begejstring med varme og underholdende koncerter.
Trioen, som består af Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfelt og Lasse Jørgensen, spiller sig rundt i det meste af Kristian Lilholts mangefarvede musikalske palet: Lasse mestrer diverse instrumenter, Ida synger med sin smukke stemme, og Kristian, spiller, synger og fortæller.
Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen beskriver selv deres stil således: “kommunikation i øjenhøjde – musik og sange med højt til loftet”.
Så publikum kan glæde sig til en stor musikoplevelse.
Billetter koster 150 kroner, som kan købes hos Butik Remme i Hjarbæk eller via mobile pay: 40 27 31 41
Bestilling kan ske på telefon 86 60 31 41.
Kommentarer