KristenDemokraterne genopstiller i Viborg Kommune

Til kommunalvalget den 18. november stiller KristenDemokraterne med tre kandidater.
Spidskandidat er Lone Guldbæk Karlsen, der bor i et af Viborg Kommunes mange dejlige natur- og landområder.
Lone er uddannet som agronom og har arbejdet som landbrugsskolelærer og planteavlsrådgiver, inden hun tog uddannelsen som folkeskolelærer. Herefter har Lone overvejende arbejdet med uddannelse af unge med særlige behov som faglærer og uddannelsesleder på Havredal Praktiske Uddannelser. I fritiden har arbejdet med FDF fyldt en del som leder, bestyrelsesformand og nu som frivillig.
Lone er ikke bange for at sige sin mening, men er også lyttende, respektfuld og modtagelig for gode argumenter. Det er Lones mål at vælge det fornuftige, som giver det bedste liv i Viborg Kommune.
Nummer to på listen er Tommy Dalgaard, der bor i Mollerup og til daglig arbejder på Aarhus Universitets Campus Viborg som bæredygtighedsprofessor”. Tommy rejser rundt i hele Verden, som ” i tjeneste for Danmark, EU, FN med mere – og nyder at skrive eller fortælle til et bredt publikum, om emner der kan inspirere til handling for en fælles fremtid, med et kristent livssyn, i respekt for tidligere såvel som kommende generationer, og vores fælles jord og samfund. Tommy underviser studerende og unge forskere i en bæredygtig udvikling af jordbrug og kulturlandskaber.
Nummer tre på listen er Knud Gaarn-Larsen fra Frederiks. Med sin erfaring fra landbrug, skole, avis og købmand ønsker han at være med til at præge udviklingen i Viborg Kommune, så det bliver let at være familie, og sikre udvikling i alle kommunens 92 landsbyer, så man kan bevare og udbygge lokale skoler, handelsliv og det lokale kulturliv. Det skal være muligt for iværksættere at starte på landet med andet end landbrug og energiparker.
Kommentarer