Viborg By

Kongelig hæder til fem af kommunens mest trofaste medarbejdere

Borgmester Ulrik Wilbek med de fem 40 års jubilarer, der mandag fik overrakt Dronningens Fortjenstmedalje. Fra venstre: Birgitte Dalsgaard Sigvardsen, Niels Marius Johnsen, Peter Rytter, Jørgen Ole Stenholt og Per Laugesen. Foto: Vivi Sjøner

Fem ansatte i Viborg Kommune fik Dronnings Fortjenstmedalje overrakt at borgmester Ulrik Wilbek.

Der var søde kager, bobler i glassene og tale fra borgmester Ulrik Wilbek, da han mandag formiddag 26. november uddelte Dronningens Fortjenstmedalje i sølv til fem ansatte i Viborg Kommune.

Medaljen modtager de, fordi de alle har været ansat 40 år ved Viborg Kommune.

De fem jubilarer

  • Per Laugesen, specialarbejder ved Park & Vej
  • Birgitte Dalsgaard Sigvardsen, Specialist på Fynbohus
  • Peter Rytter, specialarbejder ved Park & Vej
  • Niels Marius Johnsen, specialarbejder ved Park & Vej
  • Jørgen Ole Stenholt, specialarbejder ved Park & Vej

Borgmester Ulrik Wilbek ønskede jubilarerne tillykke, inden han overrakte dem blomster og et par hvide handsker, som jubilarerne skal bruge, hvis de besøger dronningen for at takke for medaljen.

Med til fejringen var også familie, venner og kolleger.

Kommentarer