Landets kommuner brugte 2,9 mia. kr. mindre på velfærd sidste år, end de havde budgetteret med. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at underforbruget skal overføres til i år, så pengene kan bruges til at reparere skaderne fra den lange nedlukning. Pengene bør gå til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte og et fagligt løft i grundskolen, mener FH.

Hele 2,9 milliarder kroner. Så stort var kommunernes underforbrug sidste år i forhold til, hvad de havde budgetteret med. Det viser nye regnskabstal fra Danmarks Statistik.

De mange penge har været afsat til velfærd, men er endt med ikke at blive brugt på velfærd. I 2020 blev den økonomiske serviceramme i kommunerne løftet med 1,7 mia. kr., og der var således rum til at håndtere det stigende antal børn og ældre. Men alle pengene blev altså langt fra brugt.

En del af underforbruget i 2020 skyldes coronakrisen, hvor mange institutioner har været lukket ned og aktiviteter er blevet udsat

Der er brug for pengene

De 2,9 mia. kr. bør her og nu bruges til genopretning af trivslen for børn, unge, ældre og udsatte borgere – og til et fagligt løft til børn og unge i grundskolen. Det mener Arne Grevsen, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

”Efter et år med coronakrise er der hårdt brug for, at de penge, der er afsat til velfærd, rent faktisk også bliver brugt på det. Krisen er gået hårdt ud over mange borgere”, siger Arne Grevsen

”Der er behov for penge til genopretning – også selvom regeringen har gjort meget for at håndtere coronakrisen bl.a. med foreløbig kompensation for coronarelaterede udgifter til regioner og kommuner”, siger han.

Pengene er allerede afsat

FH foreslår derfor, at kommunerne får lov til at overføre underforbruget til i år, så de 2,9 mia. kr. bidrager til at genoprette velfærd i kommunerne. Det kræver imidlertid, at kommunerne får lov til at flytte penge mellem to regnskabsår – hvilket de ifølge budgetloven normalt ikke må.

”Kommunerne har allerede afsat pengene til velfærd. Så frem for at ende i kommunekassen, vil underforbruget på de 2,7 mia. kr. kunne bruges til at genoprette trivslen og fagligheden hos borgerne ude i kommunerne” siger Arne Grevsen.

Budgetloven bør ændres

På længere sigt på bør budgetloven laves om og gøres mere fleksibel, mener FH.

Underforbruget sidste år er nemlig ikke noget enkeltstående tilfælde: De sidste 10 år har kommunerne hvert eneste år haft et underforbrug på velfærdsområdet som samlet set beløber sig til 29,6 mia. kr.

Underforbruget opstår pga. den økonomisk styring af kommunerne, hvor selv en lille budgetoverskridelse udløser en straf. Så af frygt for at få en økonomisk straf bruges mindre på velfærd, end den økonomiske ramme egentlig giver mulighed for.

”Det gentagne underforbrug vidner om en grundlæggende fejl i den økonomiske styring af kommunerne. Den fejl skal rettes hurtigst muligt. Det er meget uheldigt, at vi har et system, som systematisk tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme ”, siger FH-næstformanden.

Til næste Folketingsår bliver budget loven revideret. Her vil FH foreslå, at kommuner, regioner og staten skal kunne lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre penge fra ét år til et andet.