Bjerringbro

Kom på kursus i branding af din virksomhed

Deltag i spændende kursus med Henrik Zacho fra Zacho&Co om branding af din virksomhed. Pressefoto
Ved dine kunder hvem du er? Hvad vil du huskes og genkendes for? Bjerringbro Byforum, KnowHowZ og VIBORGegnens Erhvervsråd inviterer til et spændende kursus om branding med Henrik Zacho.

Det kan ofte være svært at se sin egen virksomhed, dens styrker og potentialer – udefra.

Virksomhedens brand er én af de vigtigste aktiver, og i en tid med et utal af kommunikationskanaler er det vigtigere end nogensinde, at kerneværdierne træder tydeligt frem, så det bliver din virksomhed, der bliver husket og valgt næste gang en potentiel kunde efterspørger dine kerneydelser.

Virksomhedens brand og værdier danner grundlaget og udgangspunkt i enhver markedsføring af din virksomhed på web, på de sociale medier, i annoncering eller tryk, og i salgsarbejdet og den måde du møder dine kunder på.

På dette værktøjskursus vil vi fokusere på, hvordan man finder frem til de værdier dit brand skal bygges på, hvad et brand kan indeholde, hvem det skal tale til og hvordan det kommunikeres for at komme ud over kanten, så DIN virksomhed bliver husket – og valgt.

Om Henrik Zacho

Henrik Zacho har arbejdet med branding og kommunikationsrådgivning i mere end 25 år, og er indehaver af reklame- og designbureauet Zacho&Co med værdibaseret markedsføring og kommunikation som kernefokus. Og så er Henrik Zacho i øvrigt vokset op i Bjerringbro.

Værktøjskurset afholdes i samarbejde mellem Bjerringbro Byforum, KnowHowZ og VIBORGegnens Erhvervsråd den 10. november klokken 08.15-11.00 på KnowHowZi Bjerringbro.

Tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig via dette link.

Kommentarer