Viborg By

Kom ind bag Christiansborgs tykke mure

Benny Engelbrecht og Flemming Sørensen. Pressefoto

Hvad foregår der egentlig bag Christiansborgs tykke mure, når pressen ikke er tilstede med sine kameraer og mikrofoner?

Når politikere fra forskellige partier forsøger at opnå enighed om at udstikke nye mål for, hvor Danmark skal bevæge sig hen i fremtiden?

Det har de to brødre Benny Engelbrecht og Flemming Sørensen skrevet bogen “De politiske håndværkere” om.

I bogen fortæller ni nuværende og tidligere folketingsmedlemmer om, hvordan de opnår resultater – og fortæller åbenhjertigt om det politiske arbejde og de omkostninger, det også kan have.

Foredrag

Mandag den 5. februar besøger de to brødre Hovedbiblioteket i Viborg. Kom og hør dem fortælle om arbejdet med bogen – og om hvad godt politisk håndværk egentlig går ud på. Benny Engelbrecht er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere skatteminister. Flemming Sørensen er journalist og forfatter, bosiddende i Viborg Kommune.

Foredraget er arrangeret af LOF, AOF og Viborg Bibliotekerne. Der er fri entré til foredraget, der foregår på Hovedbiblioteket i Viborg den 5. februar klokken 19.00.

Kommentarer