Livsstil og forbrug

Køreskoles rekordordre gavner MC-elever i Viborg

Lisbeths Køreskoles 8 MC-afdelinger bliver snart mange motorcykler rigere, heriblandt afdelingen i Viborg. Køreskolen har nemlig netop indgået en samlet aftale med motorcykelforhandleren Rydbergs MC om et årligt storindkøb på 70 motorcykler. Foto: PR.

Lisbeths Køreskole køber 70 nye motorcykler til køreskolen i rekordhandel. MC-eleverne i Viborg kan derfor se frem til spritnye modeller, der fremover udskiftes efter halvt så mange kilometer på vejene. 

Lisbeths Køreskoles 8 MC-afdelinger bliver snart mange motorcykler rigere, heriblandt afdelingen i Viborg. Køreskolen har nemlig netop indgået en samlet aftale med motorcykelforhandleren Rydbergs MC om et årligt storindkøb på 70 motorcykler. Ambitionen er at udskifte alle motorcykler hvert år. 

Fra at skifte motorcykler efter 24.000 kilometer på vejene, sker skiftet nu årligt efter maksimalt 12.000 kilometer, og det er ifølge en af skolens elever godt nyt. 

– Det er fedt og et kvalitetsstempel, at motorcyklerne er splinternye. Det gør, at man føler sig tryg i forhold til sikkerheden, og så føles de godt, når man er på farten, siger 49-årige Lotte Rydahl, der tager motorcykelkørekort hos Lisbeths Køreskole i Viborg. 

Indkøbet af motorcykler er tænkt som en ekstra service for eleverne og en måde at markere sig som kvalitetsbevidste i branchen. 

De brugte motorcykler sælges videre

Når MC-året er omme, byttes alle motorcyklerne igen til nye hos Rydsbergs MC, som sælger de letbrugte motorcykler videre til sine kunder med fortsat fire års garanti. 

– Mange af landets motorcyklister køber gerne en brugt motorcykel til en lavere pris, hvis den kun har kørt relativt få kilometer og fortsat er i rigtig god stand. At maskinerne alle er af mærkerne Honda og Kawasaki, som er anerkendt for deres høje kvalitet og sikkerhed, gør dem kun nemmere at omsætte efterfølgende, siger Brian Odsgaard, der er MC-kørelærer hos Lisbeths Køreskole i Viborg. 

Nyt udstyr er vigtigt for køreoplevelsen

Ligesom køretøjerne skal være det nyeste nye, prioriterer Lisbeths Køreskole også kvalitet i det øvrige udstyr. 

– For at gøre køreturen så bekvem og sikker som muligt for MC-eleverne sørger vi for, at al udstyret og ikke alene maskinerne er af god kvalitet. Sidste år fik vi eksempelvis 2000 handsker og hjelme hjem i ny stand, som vores elever har fået med i prisen, siger Brian Odsgaard. 

Nyt udstyr er virkelig noget, der har betydning, mener eleven Lotte Rydahl.

– Det er en bonus, at udstyret er nyt og tilgængeligt i alle størrelser, så man kan finde dragter, sko og handsker, der passer, og ikke må tage til takke med slidt udstyr, som andre har svedt i, fortæller hun.

Kommentarer