Klap på skulderen fra Andelskassen
Fredag den 19. januar havde Venner af Skelhøje Købmandsgaard besøg af filialdirektør Tage Malling fra Andelskassen.
Tage Malling har før været i butikken sammen med Karolinepigerne, og han var så tilfreds med det han så, at han denne gang kom med 10.000 kroner, som en erkendtlighed for det arbejde der bliver udført i Skelhøje Købmandsgaard.
I Andelskassen har man bestemt sig for at premiere en ekstraordinær social indsats i et lokalområde, og man har samlet en pulje ved at lægge et beløb til side, hver gang der optages nye lån. Det var den pulje Købmandsgaarden fik en bid af, og det siger Vennerne tusind tak for.
I takketalen blev der også takket for det gode samarbejde med Andelskassen. Der er ikke optaget lån, men givet hjælp, de få gange det har brændt på.
Beklædning
Foreningen har valgt at gøre lidt ekstra ud af deres ansatte og frivillige, så de har købt helt nye fleece-trøjer til hele flokken med LetKøbs logo på.
Kommentarer