Ørum

Kirkekoncert i Ørum med kammerkoret Cora Misto

Kammerkoret Cora Misto. PRessefoto

På mandag 17. december klokken 19.30 er der julekoncert i Ørum kirke.

Kammerkoret Coro Misto giver en koncert med et repertoire, der indeholder både danske og engelske julesange og -salmer foruden nye toner fra andre egne af verden samt musik af de tyske mestre Bach og Mendelssohn. Så publikum kan glæde sig til en intens koncertoplevelse fra koret som har høstet stor ros.

Se og lyt til videooptagelse af koret efter artiklen

Coro Misto er et kammerkor bestående af sangere i miljøet omkring musik-uddannelsesinstitutionerne og det øvrige musikliv i Aalborg. Koret har eksisteret siden 1991. I den periode har det, gennem koncerter og radiooptagelser, markeret sig i det nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard. Medvirkende hertil er givetvis også det løbende samarbejde med NUT, Aalborg Symfoniorkester og Det jyske Musikkonservatorium.

Coro Misto bevæger sig indenfor det klassiske repertoire, kirkeligt som verdsligt, spændende fra tidlig musik, over romantikken til nyere værker. Koret anser det for særligt vigtigt at fremme kendskabet til den nye danske kompositionsmusik og samarbejdet med forskellige komponister har gennem tiden resulteret i en række uropførelser.

I 2000 blev Coro Misto blevet optaget i Foreningen Danske Kammerkor, og har desuden vundet konkurrencen “Holmboe i Horsens”.

Dirigenten Søren Birch har i mange år været ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium. Nu underviser han primært ved kirkemusikskolerne i Vestervig og Løgumkloster. Udover dirigentvirksomheden har han en udstrakt aktivitet som komponist og arrangør.

Hør her en smagsprøve på koret Cora Misto her:

Kommentarer