Viborg By

Kan én enkelt ide forandre verden?

Foto: Viborg Lokalhistorisk Arkiv.

På onsdag den 4. januar klokken 19.00 er der foredrag på Viborg Museum med museumsinspektør Dan Ersted Møller, der holder foredrag om Viborg-dyrlægen Ole Pyndts pionerindsats mod tuberkulose.

I foredraget fortæller Dan Ersted Møller den ukendte historie om Viborg-dyrlægen, der med en enkelt opdagelse og en passioneret indsats fik nedbragt smitterisikoen af den farlige tuberkulose i tusindvis af fattige landarbejderhjem.

I slutningen af 1800-årene var tuberkulose en sygdom, der tegnede sig for omkring 1/7 af samtlige dødsfald mellem 5 og 45 år. Viborg-dyrlægen Ole Pyndt indså, at gedemælk i stort omfang kunne holde den frygtede sygdom fra døren i den fattigste del af befolkningen.

Dyrlægen viede sit liv til kampen mod den farlige sygdom og lykkedes med sit pionerarbejde at fremme sundhed og trivsel især i den fattigste del af landbefolkningen.

Kommentarer