Viborg By

Kampagne skal skaffe flere unge til vvs-branchen 

I de lokale fitnesscentre i Viborg kan man i disse uger se filmen ”Join fremtidens klimahelte”. Det sker som led i Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQs kampagne for vvs-energiuddannelsen. Der er særligt fokus på Viborg, hvor Mercantec som noget helt nyt udbyder uddannelsen.

“Vores dagligdag skabes af vvs’ere. De sørger for vand i hanen og varme i radiatoren. Men branchen har også meget andet at byde på – lige fra intelligent styring af vores hjem til avancerede energiløsninger. Der er med andre ord tale om en branche i konstant udvikling, som har brug for en stadig strøm af dygtige nye faglærte”- sådan hedder det i en netop udsendt pressemeddelelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Installatørernes Organisation. Samme har de sat en kampagne i søen, er der skal trække flere unge til vvs-energiuddannelsen.

Kampagnen består af både Facebook-annoncer, konkurrencer og en relancering af filmen “Join fremtidens klimahelte”. Filmen vil blandt andet blive vist på skærme i fitnesscentre i Viborg og Nykøbing Falster, hvor de lokale erhvervsskoler netop har tilføjet netop vvs-energiuddannelsen til deres udvalg af erhvervsuddannelser.

 

Kommentarer