Kultur

‘Jul på Gården’ – kom til hyggeligt julemarked på Maardalgaard ved Ørum

Tre generationer i familien Lund glæder sig til at se en masse gæster til ’Jul på Gården’ de kommende to søndage. Privatfoto

For tredje år i træk holder familien Lund julemarkedet ’Jul på Gården’ på ejendommen Maardalgaard, syd for Ørum. Og de første to søndage har været godt besøgt.

ØRUM – Fire søndage i december er der ‘Jul på Gården’ på Maardalgaard, der ligger med smuk udsigt ud over Nørreådalen. Og de to første søndage er gået over al forventning, fortæller Louise Giandrup Lund.

– Vi er meget glade for de mange besøgende, der har været forbi og opleve vores julemarked, det har virkelig været en succes. Især vores juleværksted skabte stor begejstring, værkstedet var fyldt med børn og søde voksne, som hjalp med at lave de fine juledekorationer, fortæller hun.

Roen faldt over de fleste, da gløgg, varm kakao og æbleskiver blev serveret fra cafeen og flere af familierne gav sig god tid og var med til at skabe den hyggelige julestemning.

Juletræssalg

På julemarkedet kan man også hente sit juletræ.

– Vi har et stort udvalg af juletræer i flere størrelser, og man kan både afhente og fælde selv i vores juletræsplantage som ligger med udsigt til Ø Bakker, og vi kan både nette og spidse dit juletræ, fortæller Louise Giandrup Lund.

På Maardalgaard kan man fælde sit eget juletræ i den store plantage. Privatfoto

Kreative iværksættere

Hun har slået sig sammen med en række iværksættere, som gør ‘Jul på gården’ til noget helt særligt.

En af dem er Line fra Visual by Nørgaard, som har været fast inventar på alle julemarkederne på gården.

– Line er til stor inspiration og har både julekranse og evighedsbuketter herude til julemarked, fortæller Louise Giandrup Lund..

Som noget nyt i år kan man købe hjemmelavede flødeboller i alle regnbuens farver fra den lokale iværksætter Sus fra Flødebolleriet.

– Det har været et hit for både børn og voksne, og Sus kommer igen på søndag den 10. december, siger Louise Giandrup Lund.

På julemarkedet kan man desuden møde Alliance Vin, som tilbyder smagsprøver på specialiteter inden for Gin, Whisky, Rom og portvin.

Glaspusteriet laver de fineste håndlavede glaskunst, og man kan opleve de skønneste farver, engle og julenisser i glas.

Er man også vild med keramik, så har Christina fra Chrims en masse smukke kopper, skåle og julepynt i keramik.

Som noget nyt i år deltager Malene fra ‘Malenes Univers’, og hun har det fineste udvalg af brugskunst i Beton og Jesmonite.

Markedet har også et stort udvalg af smykker, træ, rustenstål, julekort og perlejuletræer med mere.

Boder med lækkerier og de kreative udstillere finder man i gårdens store hal. Privatfoto

Thirdhand

Inde midt i Julemarked ligger Louise Giandrup Lunds egen butik, Thirdhand, som er en vintagebutik med et stort udvalg af tasker til både hende og ham, til arbejdet og til hverdag. Butikken er drevet af familien som står bag ”Jul på gården” og med en butik og webshop fyldt med lækre designer tasker fra blandt andet. Mulberry og en masse andre mærker.

Man kan se mere på facebooksiden ”Jul på gården” Markedet har åbent de næste to søndage den 10. og 17. december klokken 10 til 16 på adressen Søndermarksvej 25, 8830 Tjele i Ørum.

Krea-værkstedet var et kæmpehit blandt børnene. Privatfoto
Alliance Vin er med som udstiller ved ‘Jul på Gården’ for første gang, og her blev delt ud af smagsprøver på blandt andet gin og portvin. Privatfoto

Kommentarer