Læserindlæg af Lone Fisker, Toften 30, Vammen.

… og det gør jeg hver eneste gang, jeg kører forbi Viborg Kommunes angiveligt nye “superpleje-hjem”, der er under opførelse på Marsk Stigs Vej i forbindelse med banebyprojektet. Og det gør jeg desværre tit.

Det samme har jeg efterhånden hørt rigtig mange andre mennesker sige.

HVORDAN i alverden forestiller byrådet sig, at gamle, hjælpeløse og/eller demente mennesker skal kunne trives i den bygning?

Opført som en høj, mørk, massiv og tæt masse, med et dystert udseende, som minder mig mest af alt om “burhøns” eller “minkbure”.

Alle, der har med gamle og demente mennesker at gøre, ved jo, hvor stor indflydelse udsigt til fri natur, åbne vidder, grønne omgivelser, naturens forskellige dufte og dyrehold har på såvel roen som livskvaliteten for de mennesker.

Er der noget af det på Marsk Stigsvej? – NEJ.

Det eneste, de gamle der vil få udsigt til, er enten trafikerede veje eller store, kolde nabobygninger – eller i bedste fald til en lille grøn kedelig plæne, indeklemt mellem høje bygninger, og som endda vender mod nord – helt væk fra solens lys.

Når man nu VED, hvor meget omgivelserne betyder for de mennesker, der må bo sådan et sted, så græmmes man jo – ja, jeg bliver helt utilpas ved tanken, og jeg har for længst sagt til mine børn, at de aldrig nogensinde, uanset hvad, må placere mig på det sted.

Hvad har byrådet dog tænkt på? Det kan vist kun være prestige og besparelser. Oven i købet var man så forhippet på disse to ting, at man.. ups.. glemte altså lige, at der også skal være penge til drift af stedet.

Det byggeri, der opføres nu, giver i min optik ikke den mindste prestige – tværtimod.

Hvorfor tænkes der ikke livskvalitet ind i sådanne projekter. Plejehjemmet kunne fmt. for samme pris være blevet opført som lav bebyggelse, i byens udkant ved åbne vidder, men stadig centralt – så stor er Viborg jo heller ikke.

Mine egne gamle forældre, som hele deres liv har boet i Viborg by, bor nu på 5. år i henholdsvis ældrebolig og plejehjem i et lille bysamfund, hvor der er lav bebyggelse, udsyn, dyr og dejlig natur, og det er SÅ skønt at se, den livskvalitet dette giver.

Disse små plejehjem har selvfølgelig samme stramme budgetter, som gælder for alle øvrige offentlige plejehjem, MEN til gengæld er der i mange af de små samfund en masse frivillige “plejehjems-og ældrevenner”, som yder en stor indsats for at forsøde tilværelsen for de gamle med mange forskellige hyggelige arrangementer.

Gad vide, om det er almindelig kendt, at selvom man ikke opfylder de skrappe betingelser for at blive visiteret til en ældrebolig, så har alle pensionister mulighed for, på helt almindelige lejevilkår at leje en ældrebolig, som p.g.a. de skrappe visiteringsregler ellers ville stå tom. Jeg vidste det ikke. Længst muligt i eget store, uoverkommelige og ensomme parcelhus er ikke altid det bedste. Der er mange fordele i at flytte, mens man endnu har mulighed for at blive en del af et netværk.

Jeg kan kun opfordre til, at har man gamle familiemedlemmer, der skal placeres på plejehjem eller i ældrebolig – så søg ud i de små samfund. De ældre får SÅ meget glæde af det, at man som pårørende sagtens burde kunne bruge de 15-20 minutters køretid. I øvrigt behøver man slet ikke køre så tit, når de ældre trives så godt.

Har man ikke bil, så er der – i hvert fald til det lokalsamfund, mine forældre bor i – rimelig gode bus-forbindelser til og fra Viborg.