Debat og politik

Jan Hagerup: Markedsføring på landet

Debatindlæg af Jan Hagerup, Kommunelisten Viborg.
Hyldevænget 14, 8830 Tjele.

Formanden for Viborg kommunes tekniske udvalg Johannes F. Vesterby (V), forsikrer overfor Viborg Netavis, at kommunalbestyrelsen naturligvis stadig har et stærkt fokus på de mindre samfund i Viborg kommune. Dette til trods, for den massive udbygning af Viborg by, senest med de omfattende og noget luftige udbygningsplaner for Taphede området.

Dette vil jeg på vegne af Kommunelisten Viborg knytte et par kommentar til.

1) Der er vel aldrig nogen der har sagt, at kommunalbestyrelsen i Viborg direkte modarbejder, de mindre samfund? Nej, vi er mange der, har sagt de ikke bakker op om os på landet. Dette tillader jeg mig, at fastholde.

2) De massive udbygningsprojekter i Viborg by betyder, at der er mangel på ansatte planmedarbejdere på Rådhuset til fx, at kunne lave lokalplaner for projekter på landet, dette medføre forsinkelser.

3) Johannes F. Vesterby siger endvidere også, at kommunen nu vil ansætte plan medarbejdere til, at lave markedsføring af de små samfund. Efter Kommunelisten Viborg’s opfattelse er det ikke, den rigtige vej. I forbindelse med Snapstinget, blev der i samarbejde mellem Viborg landsbysammenslutning og 4-5 mindre samfund, lavet nogle små præsentations film. Disse viste helt præcist sjælen og pulsen i de pågældende samfund.

Johannes F. Vesterby undlad venligst, at ansætte flere på Rådhuset. Brug de sparsomme mønter, som kommunalbestyrelsen mener , at kunne finde til sagen, på en måde så flere mindre samfund, kan få lavet sådanne små film. Herefter er sagen såmænd rimelig klar. Disse film skal ind på en særlig side, på kommunens hjemmeside. Her skal det være, meget enkelt at finde dem. Når der ringer personer, der gerne vil have noget materiale tilsendt, om muligheden for, at bosætte sig i Viborg kommune, ryger der helt naturligt en samlet DVD, af sted med PostNord (her må vi så krydse fingre for, at den når frem). Ideen med filmene er jo allerede opfundet, så det er bare med at bruge den.

I Kommunelisten Viborg, ved vi godt, at der i dag findes en præsentationsfilm, hvor Borgmesteren fortæller om Viborg kommune, dette sker i svulstige vendninger. Bla. slår han fast, at kommune påregner at blive europas animationshovedstad. Det får mig til, at tænke på den gang kulturdirektøren udtalte, at domkirkeområdet kunne blive en seværdighed på linje med Akropolis.

Hallo derude kære kommunalbestyrelse, hvis det er sådanne varm luft, der skal skaffe nye borgere til hele kommunen, ja så tror vi i Kommunelisten Viborg, at det er langt bedre, at det er Viborg Landsbysammenslutning, der løser opgaven.

De små samfund sælges ikke på varm luft, nej de sælges på film der beskriver tryghed, nærvær, natur og fællesskab

Kommentarer