Debat og politik • 29.09.21

Ja, jeg er flov over vores CO2-udledning i Viborg Kommune

Af Stine Isaksen, Kandidat KV21, Alternativet

Det er faldet nogen for brystet, at jeg til klima-vælgermødet tirsdag den 21. svarede bekræftende: ”Ja, jeg er flov over vores CO2-udledning i Viborg Kommune”.

Det vil jeg selvfølgelig gerne uddybe.

Ifølge de officielle tal er den gennemsnitlige CO2-udledning fra borgerne i Region Midtjylland i gennemsnit 9,8 tons pr år. Det er langt langt mere, end hvad klode og klima kan bære, og det bidrager markant til at forværre den klimakrise, som med tørke, skovbrande, oversvømmelser og orkaner udspiller sig for øjnene af os, når vi tænder for nyhederne.

Men faktisk forholder det sig meget værre i Viborg Kommune. Her udleder vi i gennemsnit hele 16 tons CO2 pr. år. Det er især pga. landbrug, energisektor og transport, at vi ligger markant over vores nabokommuner. Det synes jeg bestemt ikke, vi har grund til at være stolte af.

I Viborg Kommune er den grønne dagsorden skubbet helt ud på et sidespor. Således er der kun to beskedne grønne målsætninger i den sammenhængsmodel, som udgør den overordnede ramme for byrådets arbejde i Viborg Kommune: Dels en målsætning om 35% vedvarende energi i 2025 og dels en målsætning om 55% genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2025.

For at tage det sidste først, så er 55% blot minimumskravet i lovgivningen på affaldsområdet. Så på dette område trasker Viborg Kommune allerbagerst i feltet. Også de 35% vedvarende energi er meget uambitiøst og ligger langt under andre kommuner. Og da en stor del heraf endda udgøres af afbrænding af biomasse/træ (i 2019 ca. 50%), der også udleder en masse CO2, så har vi en bemærkelsesværdigt lav andel reel vedvarende energi i kommunen.

Derfor var mit vigtigste budskab ved førnævnte klima-vælgermøde, at vi skal tænke klima og bæredygtighed med i alle kommunale beslutninger. Dvs. at sagsfremstillinger i byrådet skal vise, hvor meget og hvordan en beslutning vil påvirke vores klima og natur.

Det kan fx beregnes på baggrund af den CO2-pris, som Klimarådet anbefaler – dvs. 1500 kroner pr ton. På den måde vil man kunne få et meget mere realistisk billede af, hvor dyr en beslutning i virkeligheden er – både her og nu, men også for kommende generationer.

Herved får vi et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger, fordi det bliver tydeligt, hvor og hvordan vi kan reducere CO2-udledningen mest muligt på den billigst mulige måde. Samtidig vil politikerne få meget svært ved at forsvare de mest klimaskadelige beslutninger, fordi den klima-regning, der sendes videre til vores børn, nu vil blive opgjort i kroner og ører.

For som det er nu, så belaster vi klimaet i en sådan grad, at vi sender en kæmpe regning videre til kommende generationer. Vores liv er baseret på et stort klimamæssigt quicklån. Jeg synes, det er på høje tid, vi stopper med at lade andre betale for vores overforbrug. Derfor vil jeg gøre alt hvad der står i min magt for, at Viborg Kommune i fremtiden gør det bedre på dette område – så er der ingen, der behøver være flove.