Bjerringbro

ISS personale skal undervises hos KnowHowZ Bjerringbro

Foto: KnowHowZ

Skive-Viborg HF & VUC har startet et samarbejde med ISS.

– Vi skal undervise personale fra ISS i FVU-Start, lyder det fra en glad Ingelise Christensen fra Skive-Viborg HF & VUC. Hun fortsætter:

– Og det mest naturlige for alle parter er, at undervise i jeres (KnowHowZ, red.) lokaler. Da de ligger perfekt i forhold til undervisere, kursister og den virksomhed, som ISS folkene er tilknyttet (Grundfos red.).

Forberedende voksenundervisning

I FVU-Start arbejdes der primært med den mundtlige del af det danske sprog, herunder at øge ordforrådet.

FVU er en forkortelse af Forberedende Voksen Undervisning, hvor der kan undervises i både Læsning og Matematik. I Læsning er fokus læsning, skrivning, stavning og grammatik. I Matematik er der fokus på de 4 grundlæggende regnearter.

– På mange virksomheder er der faggrupper, som har et stigende behov for at kommunikere på dansk. Og her kan VUC være et bud på hjælp. Og det bedste er, at tilbuddet om både FVU-Start og FVU er gratis, og virksomhederne kan oveni købet få delvis lønkompensation, slutter Ingelise Christensen.

Kommentarer