Viborg By

Indbrud i pølsevognen på Marsk Stigs Vej

Pølsevognen på Marsk Stigs Vej havde ikke åbent i tidsrummet mellem fredag klokken 20.45 og lørdag klokken 10.00. Alligevel var der gæster i vognen – af den ubudne slags. De kom ind ved at brække et vindue op med en skruetrækker og stak herefter af med sodavand, pølser, burgere og byttepenge. I alt til en værdi af 5000 kroner.

Kommentarer