Illegal indvandrer smuglede whiskey ud af Meny
Det var temmelige stort satset, da en 24-årig rumænsk mand søndag aften klokken 19.06 forsøgte sig med et større spiritus-tyveri i Meny på Torvegade i Bjerringbro. Han levede nemlig under jorden som illegal indvandrer i Danmark, så et møde med politiet ville koste mere end en sigtelse for tyveri.
Alligevel forsøgte han at smugle hele ti flasker ubetalt Chivas Regal Whiskey ud forbi medarbejderne ved kasselinjen. Men den gik ikke. Politiet stod klar til at pågribe ham og kunne ved samme lejlighed konstatere, at han hverken havde bopæl, arbejdsplads eller opholdstilladelse i Danmark. Trods det havde han opholdt sig i landet i tre år.
Den 24-årig blev sendt til Holstebro Politistation, hvor han i øjeblikket venter på sin videre skæbne.
Kommentarer