Ild og musik mødes igen ved Hvolris Jernalderlandsby
Hvolris Jernalderlandsby markerer igen fuldmånen i august og overgangen til efteråret med Ild i Natten.
Støtteforeningen Hvolris Venner arrangerer igen en stemningsfuld aften i skulpturlunden med ild i smukke og imponerende formationer. Det er et smukt skue i det tiltagende mørke.
Traditionen tro er der også en lydside, og i år er det den garvede og anerkendte folkemusikgruppe Tumult, som spiller traditionelle og egne numre med deres helt særlige præg.
Gruppen har spillet et hav af koncerter både herhjemme og i udlandet gennem mere end 20 år. Deres fire udgivelser har alle været nominerede til flere prestigefyldte priser.
Tumult består af Jørgen Dickmeiss, violin, mandolin ogvokal. Mikkel Grue, akustisk/elektrisk guitar og kor. Jens Kristian Dam, trommer/perkussion, spds-bas og kor.
Arrangementet finder sted fredag den 20. august og starter klokken 20.00.
Man er velkommen til at komme før tid og nyde sin medbragte mad i de smukke omgivelser.
Prisen for Ild i natten er 80 kroner for voksne. Der er gratis adgang for børn samt for medlemmer af Hvolris Venner.
Kommentarer