Idrættens vælgermøde i Viborg

Hør og spørg ind til vore politikeres syn på og visioner for idrætten. Det bliver en fremragende aften.
Sæt allerede nu et stort kryds i din kalender den 6. november klokken 18:30 – 21, hvor Viborg Idrætsråd inviterer til vælgermøde med et tema på dagsorden – idræt!
Du har muligheden for at lytte til partiernes visioner for idrætten i vores kommune. Du kan også spørge ind til visionerne og stille spørgsmål omkring det, der lige fylder for dig – alle er velkomne til en aften, hvor det idrætspolitiske og dialogen er i centrum.
Aftenen indeholder både paneldebat, samt mulighed for at snakke face to face med 10 kandidater for en flot række af opstillede partier/borgerlister.
Idrættens vælgermøde foregår på Viborg Ungdomsskole i Reberbahnen 13, 8800 Viborg. Af hensyn til det praktiske bedes man tilmelde sig via fitdeal.dk.
Kommentarer