Vorning

Hygge og uhygge i Vorning fredag aften

Arkivfoto

Menighedsrådet og personale ved Vorning, Kvorning og Hammershøj kirker inviterer fredag til kirketeater og fællesspisning i anledning af Halloween.

Fredag den 29. oktober inviterer menighedsrådet og personale ved Vorning, Kvorning, Hammershøj kirker på en rigtig familieaften, der byder på underholdning, uhygge og umanerligt godt selskab.

Arrangementet starter med  kirketeater med Halloween-tema i Vorning kirke klokken 17. Bagefter er der fællesspisning i Vorning forsamlingshus klokken 18, og her står menuen på lasagne med salat og med toppings af afhuggede fingre og hjernemasse. 

Hvis man synes, det lyder lidt klamt på den gode måde, så er det bare med at møde op; og gerne udklædt, lyder opfordringen.

Af hensyn til maden er det nødvendig med tilmelding, og det gør man med oplysning af navn og antal hos Jacob Ellebæk på telefon 29 89 60 28.

Børn under 6 år deltager gratis. For børn fra 7 til 12 år koster det 25 kroner, men børn herover samt voksne må slippe en 50’er.

Alle er velkomne både i kirke og forsamlingshus – alt efter tid og lyst, men arrangørerne håber, at rigtigt mange møder op til en hyggelig aften.

Kommentarer