Viborg By

Hvornår har du sidst fået læst højt?

Charlotte Hvorslev og Anette Koue læser højt til efteråret på Hovedbiblioteket. Pressefoto

En ting er sikker, man bliver aldrig for gammel til en god historie eller til at få læst højt.

Derfor læser bibliotekarerne Charlotte Hvorslev og Anette Koue igen i efteråret højt for alle interesserede.

Hvad der bliver læst højt er en overraskelse, men det bliver en skøn blanding af nyere og ældre litteratur. Noveller og digte og måske små uddrag af romaner.

Højtlæsningsarrangementet foregår hver anden fredag i ulige uger på balkonen på Hovedbiblioteket i Viborg. Første gang er fredag den 14. september klokken 11 til 11.45.

– Vi håber, at deltagerne nyder det uforpligtende møde med litteraturen, den uformelle snak om det læste og glæden ved at dele læseoplevelsen med andre, fortæller Charlotte Hvorslev.

Du kan deltage hver gang, hvis du har lyst eller blot en enkelt gang. Så kom og nyd et lille pusterum i hverdagen, læn dig tilbage i stolen, nyd en kop kaffe og en god historie og tag eventuelt en god ven med under armen.

Alle er velkomne og man møder blot op.

Der er fri entré.

Kommentarer