Hvad vil Viborg med landsbyerne?
Debatindlæg af Jan Hagerup, Hammershøj. Kommunelisten Viborg
I Viborg kommune er vi så heldige, at der i langt de fleste af vore landsbyer er mange frivillige, der er med til at udvikle netop deres landsby. Men med den meget voldsomme vækst Viborg oplever, er vi i Kommunelisten Viborg glade for at der tegner sig et politisk flertal for at oprette et ”landsbyudvalg”. Det er altid dejligt, når der er opbakning til ens ideer.
Det er på høje tid, at Viborg kommune når frem til en accept af, at de fleste af vores kommunes indbyggere bor og lever på landet – og hvis vi på landet også på sigt skal have og opleve en seriøs kommunal service, kræver det – udover en indsats fra den enkelte borger eller forening – også en aktiv og målrettet indsats fra kommunen.
I Kommunelisten Viborg er vi naturligvis glade for, at så mange nye borgere vælger at flytte til Viborg kommune. Vi er dog meget nervøse for den skævvridning på fordelingen, vil blive yderligere forstærket i årene fremover. Derfor er det vigtigt med et ”landsbyudvalg”, der sammen med Viborg Landsbysammenslutning kan udtænke ideer og løsninger på de udfordringer, der findes allerede i dag. Hvis der skal være et reelt indhold i et ”Landsbyudvalg”, er det naturligvis vigtigt, at udvalget i fællesskab råder over et tocifret millionbeløb til at kunne iværksætte projekter.
Alle større byer i Danmark oplever i disse år en voldsom vækst. Når man i kommunens så også mener, at der vil være en rimelig vækst på landet, ja så tvivler vi i Kommunelisten Viborg på sandheden i dette, for der er jo da ca. det samme antal indbyggere i Danmark. Men at lave prognoser er også rimeligt ansvarsfrit.
Som forfatter på dette indlæg vil jeg også gerne tage udgangspunkt i min egen by Hammershøj. Kommunalbestyrelsen har generelt valgt, at nedsætte grundpriserne i vores landsbyer. Jeg mener faktisk, at det er et meget dårligt signal. På mig virker det lidt som tegn på et mindre ophørsudsalg. Jeg tror heller ikke, det betyder alverden, om en grund koster 20.000 kr. mere eller mindre. Grundens beliggenhed, og den service, der findes i byen betyder langt mere. I Hammershøj har kommunen valgt at byggemodne et antal byggegrunde lige op til hovedvejen. Hvis man ønsker at flytte på landet, er det næppe for at bo lige op ad en stærkt trafikeret hovedvej. Denne byggemodning har i runde tal kostet det samme, som det beløb, der var et sparekrav i forbindelse med en nyere bygning af en ny daginstitution i byen. Efter min opfattelse havde det været langt bedre, at have bygget den institution, der var et ønske om – og så have sparet pengene til byggemodningen. Specielt set i lyset af, at der findes andre langt mere attraktive kommunale og private grunde i Hammershøj. Men man kan fra kommunalbestyrelsens side nu sige, vi ønsker en indbyggervækst i Hammershøj. At det så ikke har været muligt, at få sat et ordentligt skilt op, må dog sige at trække noget ned på den samlede indsats.
I Bjerringbro (ja undskyld, jeg i denne sammenhæng kalder jer en landsby) arbejder en meget aktiv og vedholdende gruppe borgere på at få sparket gang i en positiv spiral. Et ”Landsbyudvalg” kunne have været med til at bakke op om dette arbejde gennem dialog om ønsker og muligheder. Et ”Landsbyudvalg” kan på samme måde også sikre, at der sker en forventningsafstemning mellem ønsker fra de mindre byer og de muligheder, der rent faktisk er på budgettet.
Det er meget positivt, at der med det brede forlig på Børne- og unge Udvalget (de 25 mio kr.), nu før valget til Kommunalbestyrelsen indirekte er slået fast, at den skolestruktur vi kender i dag, også er gældende de næste 4 år. For os i Kommunelisten er dette et langt, langt vigtigere signal for os på landet end om en byggegrund skal koste 20.000 mere eller mindre. I Kommunelisten Viborg ser vi frem til, at indgå i et ”Landsbyudvalg” efter valget. For sammen med ildsjælene i Viborgs landsbysammenslutning og de mange frivillige, der på mange planer knokler i de enkelte landsbyer for at sikre at der også sigt vil være muligt for borgere i alle aldre at leve aktivt og trygt liv på lander med en fin kommunal service.
Kommentarer